Et forkert bid kan ikke bare resultere i ekstra slidte tænder, men alt fra knas i kæbens led til spændinger i nakken og decideret spændingshovedpine.
Nu kan du blive fri! Vi hjælper med undersøgelse, diagnosticering og behandling af problemer med bidfunktionen.

Bidfunktion

Bidfunktion er en samlet betegnelse for de funktioner, som tyggemuskler, kæbeled og tænder under præcis styring af nervesystemet varetager under tygning, synkning, tale og kæbeholdning.

Personer med forkert bidfunktion kan opleve, at de rammes af uforklarlig hovedpine, smerter eller ubehag fra tyggemuskler, kæbeled, ryg, nakke og skuldre. Dertil slider de desværre også hurtigere på tænderne.

Det er meget forskelligt, hvordan personer med problematisk bidfunktion oplever deres gener. Nogle vil være relativt ugenerede, mens andre oplever høj grad af smerte og mærker ømhed flere steder.

Bidfunktion

Optimalt bid kontra forkert bidfunktion

I det optimale bid rammer alle tænder hinanden, rammer med lige kraft og med ideel kæbeplacering.

Hvis du døjer med forkert bidfunktion, slider du hurtigere på dine tænder. Det går hårdt udover emaljen, og kan åbne for direkte slid på tandknoglen.

Behandling af slid på tænderne

Med en simpel og helt smertefri bide-test kan vi teste dit bid på blot 15 minutter!

Når vi har afgjort om dit bid er hensigtsmæssigt eller ej, finder vi den rette behandlingsform.

Ekvilibrering, opbygning eller tandregulering.

Er bidet forkert på grund af eksempelvis ujævnheder på tænderne, kan de slibes let til (ekvilibreres) for en permanent løsning.

Efter en grundig forundersøgelse slibes der, naturligvis med stor præcision, og indgrebet er typisk meget let i sin karakter.
I nogle tilfælde vurderer vi, at bidfunktionen kræver opbygning. Her er der tale om opbygning med plastikfyldinger, tandfacader eller kroner. Vurderingen sker på baggrund af en analyse af dit tandsæt og sammenbid.

Andre gange vil der være indikation for, at tandregulering er den bedste fremgangsmåde for at opnå et optimalt sammenbid. Læs mere om tandregulering her.  
Metoderne kan også anvendes i kombination.

Kontakt os og hør mere

Oplever du problemer på grund af dit bid eller har du mistanke om, at du skærer tænder?
Kontakt os på telefonnummer 86 51 10 99 eller send os en besked via kontaktformularen for bedste behandling.

Bidskinne

Bidskinnen er en plastikskinne, som afhjælper det ubehag, du har fra dit bid. Skinnen kan fremstilles ud fra dit tandsæt med henblik på at genoprette den perfekte bid. Fordi der kan være forskel i behovet for individuel tilpasning, kan prisen på bidskinnerne variere.

Der findes forskellige bidskinner (også til både nat og dag), som vi tilpasser til dig for at opnå den bedste effekt.
De fleste vil benytte skinnen om natten, men det er værd at bemærke, at den også kan bruges til aflastning i dagtimerne, hvis man oplever ømhed.

Udover hårde bidskinner fremstiller vi også essexskinner, bløde bidskinner og snorkeskinner i klinikken.

Se priser på bidskinner

Vi er eksperter i bidfunktion

Hos Tandlægerne Kulturtovet i Skanderborg er vi særligt gode til at undersøge og udrede i forbindelse med bidfunktion.

Tandlæge og klinikejer Fulya har gennemgået diplomuddannelse hos Dawson Academy i Storbritannien, i et kursus med skarpt fokus på funktionelt sammenbid og smile-design.

Vi er derfor i stand til at undersøge og vurdere på baggrund af nuværende bid og tandlægejournaler, ud fra hvilket vi planlægger en målrettet behandling med fokus på udredning såvel som æstetik.

Ved at benytte denne hjemmeside accepterer du samtidig vores brug af cookies